Når du flytter ind i en lejebolig, følger der ikke kun retten til at bruge boligen med – der følger også et ansvar. Som lejer har du nemlig en række pligter, når det gælder vedligeholdelse og pasning af boligen. Men hvor går grænsen mellem det, du selv skal stå for, og det, udlejeren skal tage sig af? Det kan være svært at gennemskue, især fordi reglerne både afhænger af lejeloven og af, hvad der står i din lejekontrakt. Her får du et overblik over, hvad du som lejer skal vide om vedligeholdelsespligten.

Hvad betyder vedligeholdelsespligt?

Vedligeholdelsespligt handler om at holde boligen i god stand – både indvendigt og udvendigt. I lejeloven skelnes der mellem indre og ydre vedligeholdelse:

• Indvendig vedligeholdelse dækker over alt det, der hører til boligens indre: vægge, lofter, gulve, døre, låse, elinstallationer, vandhaner og lignende.
• Ydre vedligeholdelse omfatter bygningens tag, facader, vinduer, trapper, fællesarealer og tekniske installationer uden for boligen.

Som udgangspunkt er det udlejeren, der har ansvaret for den ydre vedligeholdelse, mens den indvendige vedligeholdelse kan være enten udlejerens eller lejerens ansvar – afhængigt af, hvad der står i kontrakten.

Tjek din lejekontrakt – den afgør meget

Lejeloven fastsætter nogle grundlæggende regler, men mange detaljer kan aftales i lejekontrakten. Derfor er det vigtigt at læse kontrakten grundigt, inden du skriver under.

I de fleste standardkontrakter (typeformular A9) står der, hvem der har den indvendige vedligeholdelsespligt. Hvis der står, at lejeren har den indvendige vedligeholdelse, betyder det, at du selv skal sørge for at male, hvidte og tapetsere, når det er nødvendigt. Hvis der derimod står, at udlejeren har den indvendige vedligeholdelse, er det udlejeren, der skal sørge for, at boligen holdes i pæn stand.

Det er også i kontrakten, du kan se, om der er særlige aftaler om fx havepasning, snerydning eller rengøring af fællesarealer.

Typiske eksempler på lejerens vedligeholdelse

Selvom reglerne kan variere, er der nogle opgaver, som næsten altid hører under lejerens ansvar:

• Småreparationer som at udskifte pærer, sikringer og batterier i røgalarmer.
• Rengøring og almindelig pasning af boligen, herunder afkalkning af vandhaner og rengøring af afløb.
• Vedligeholdelse af have eller altan, hvis det fremgår af kontrakten.
• Udluftning og forebyggelse af skimmelsvamp – du skal sørge for at lufte ud og opvarme boligen korrekt.

Det handler i bund og grund om at bruge boligen på en måde, der ikke forringer dens stand unødigt.

Hvad skal udlejeren tage sig af?

Udlejeren har som hovedregel ansvaret for den ydre vedligeholdelse og for større reparationer, som du ikke selv kan udføre. Det gælder fx:

• Reparation eller udskiftning af vinduer, døre og tag.
• Vedligeholdelse af varmeinstallationer, el- og vandforsyning.
• Udbedring af skader, der skyldes slid eller bygningens alder.

Hvis der opstår en skade, som du ikke selv er skyld i – fx en defekt radiator eller et utæt vindue – skal du straks give udlejeren besked. Gør du ikke det, kan du i værste fald blive erstatningsansvarlig for, at skaden forværres.

Læs også:

Bevar gamle overflader med respekt for husets historie

Hus

Når du renoverer et ældre hus, handler det ikke kun om at forny, men også om at bevare. Læs, hvordan du med respekt for materialer, håndværk og historie kan skabe et hjem, hvor fortid og nutid mødes harmonisk.

Isolering som beskyttelse – sådan forlænger du levetiden på din bygning

Hus

Isolering handler om meget mere end komfort – det er en investering i din bygnings holdbarhed. Læs, hvordan du med den rigtige isolering kan forlænge levetiden, undgå fugtskader og sikre et sundt indeklima i mange år frem.

Murværkets mønstre: Giv facaden karakter og variation

Hus

Murværk er ikke kun konstruktion – det er også kunst. Udforsk, hvordan forskellige forbandter, farver og fuger kan give facaden karakter, dybde og variation. Få inspiration til at kombinere tradition og modernitet i dit næste byggeprojekt.

Lejerens vedligeholdelsespligt – det skal du vide som lejer

Hus

Det kan være svært at gennemskue, hvor grænsen går mellem lejerens og udlejerens vedligeholdelsespligt. I denne artikel får du et klart overblik over reglerne, så du undgår misforståelser og konflikter, når det gælder pasning af din lejebolig.

Når du flytter ind – og når du flytter ud

Ved indflytning skal du som lejer modtage en indflytningsrapport, hvor boligens stand er beskrevet. Det er vigtigt at gennemgå den grundigt og påpege eventuelle fejl eller mangler, så du ikke senere bliver holdt ansvarlig for dem.

Når du flytter ud, skal boligen afleveres i den stand, som kontrakten kræver – typisk “nyistandsat” eller “normalistandsat”. Hvis du har haft den indvendige vedligeholdelse, kan du blive pålagt at male eller udbedre slid, der går ud over almindelig brug. Har udlejeren haft vedligeholdelsespligten, er det derimod udlejeren, der står for istandsættelsen.

Gode råd til at undgå konflikter

• Gem dokumentation – tag billeder ved ind- og udflytning, og gem kvitteringer for eventuelle reparationer.
• Kommunikér skriftligt – meld fejl og mangler til udlejeren på mail, så du har bevis for, at du har gjort det.
• Læs kontrakten grundigt – mange tvister opstår, fordi parterne ikke har forstået, hvad der er aftalt.
• Vær realistisk – almindeligt slid er uundgåeligt, men misligholdelse kan koste dyrt.

En god dialog med udlejeren og en klar forståelse af dine pligter kan spare dig for både tid, penge og frustrationer.

Kort sagt

Som lejer har du pligt til at passe på boligen og udføre den vedligeholdelse, der er aftalt i kontrakten. Udlejeren har ansvaret for de større reparationer og for, at boligen som helhed er i forsvarlig stand. Kender du dine rettigheder og pligter, står du stærkere – både i hverdagen og den dag, du flytter ud.